Erfaring....Ja tak

Skrevet af den

 

Mange spørger mig hvad min erfaring er?
Min erfaring er at jeg har lært mig om hudpleje på den hårde måde.
Det vil sige at jeg er multi allergiker. Kan ikke tåle mange ting parfumer, nødder, mælke produkter, konservering og m.m
Som ung havde jeg mange udfordringer på det område og slog ud alle steder. Hver gang jeg fik noget jeg ikke kunne tåle. Det var meget belastende, når man jo var ung og gerne ville rigtig mange ting.
Lægernes løsning var hormoncremer. Men jeg fandt jo hurtig ud af at det ikke var optimalt for det lukkede ned for eksem og udslæt på hænderne og så slog jeg bare ud et andet sted eks. ansigt.
Min mor tog mig med til en naturlæge og han sagde en ting jeg har levet efter hele mit liv. " hvis du kan spise det? Kan du smøre det på din hud" Faktisk super kloge ord. Som jeg har levet efter hele mit liv.
Derfor blev min passion for hudpleje, fødevarer og meget mere skabt. Jeg blev en super guru til at passe på min hud.
Jeg peelede og lavede masker med det jeg havde i køleskabet. Meget af min daglige hudpleje var med olier. rensecremer af kokosvoks. Det fungerede fantastisk.
Men faktisk lå der en lille djævel gemt i mig fordi at jeg havde brug for at lave produkter der pyntede på bade værelset og så lækre ud i emballage. Akkurat ligesom dem veninderne havde og som jeg ikke kunne tåle.
Jeg troede at hvis jeg lod mig uddanne som kosmetolog ville jeg få svaret. Men det er absolut ikke rigtig. Det gav svar på nogle basale ting som hudens opbygning. Men ikke de svar jeg havde brug for omkring hudpleje.
Derfor startede jeg en lang rejse, der faktisk først tog fart da jeg åbnede velvære skønhedsklinik for ca. 10 år siden. Der fik jeg blod på tanden til professionel hudpleje.
Tidligere syntes folk jeg var lidt for grøn og fodformet, hvilket jeg ikke var. Jeg var bare omhyggelig og stædig på grund af, hvad jeg selv havde mærket på min krop igennem mange år.
Jeg vidste for mit vedkommende at der var ingen nem vej. 
Jeg blev nødt til at sætte mig ind i alt der vedrører masseproduktion af hudpleje. Hvad er det man putter i som jeg ikke kan tåle? hvor er det går galt. Jo mere jeg fordybede mig i processerne, jo mere skræmt blev jeg faktisk. 
For min indstilling til rigtig mange ting er et spørgsmål om balance. Alting med måde, så man forebygger intolerance.
Men det er ikke det billede jeg fik af hele situationen. Jeg vil hen af vejen uddybe lidt mere.
Kan i ha en dejlig dag.
KH. Lone Norup

 

 

← Ældre indlæg Nyere indlæg →



Skriv en kommentar

Indlæg skal god